Trælameller – sådan vælger du de rigtige

Over de seneste år er trælameller blevet en populær løsning til både æstetiske og funktionelle formål, i private hjem såvel som kontorer og erhvervslokaler. Udover at give rummet et moderne og varmt udtryk, kan træpaneler også have fremragende akustiske egenskaber, der hjælper med at reducere støj og skabe et behageligt indeklima. Med et voksende udbud kan det være svært at vælge de rigtige trælameller til dit behov. I dette indlæg guider vi dig igennem nogle vigtige overvejelser, når du vælger trælameller til dit hjem, kontor eller erhvervslokale.  

Skal trælameller pynte eller dæmpe støjen? 

Inden du vælger trælameller, er det vigtigt at tænke over, hvad du ønsker at opnå med dem. Skal de primært være en æstetisk løsning, der giver rummet et eksklusivt og moderne udtryk, eller er målet at reducere støjniveauet og skabe en mere behagelig akustik? Hvis formålet er at reducere støjreduktion, bør du gå efter trælameller med akustisk filt som bagbeklædning. Filtlaget fungerer som en lydabsorbent, der kan mindske ekko og baggrundsstøj, hvilket er særligt nyttigt i åbne kontormiljøer eller hjem med højt til loftet. 

Hvis dit fokus derimod er på design, er dit udvalg naturligvis meget større da du frit kan vælge blandt forskellige farver og trætyper for at matche rummets øvrige indretning. 

Hvilket træ og hvilken farve passer til din stil? 

Valget af trætype og finish har stor betydning for både udseendet og holdbarheden af dine træpaneler. Egetræ er et klassisk valg, da det er robust og tidløst, og det passer god til de fleste indretninger. Hvis du ønsker et lysere udtryk, kan ask være et godt alternativ, mens valnød giver en dybere og mere luksuriøs tone. Overvej også hvilket udtryk du ønsker at skabe i rummet, idet trælamellernes farve også har en stor indflydelse på rummets stemning og udtryk. Ved at vælge den rette nuance af træ kan du understøtte rummets funktion og æstetik, hvad enten det er et kontor, en dagligstue, et soveværelse eller et badeværelse. 

Til kontormiljøer og konferencerum anbefales neutrale og rolige farver som lys eg eller ask. Begge farver skaber et professionelt, lyst og åbent udtryk, der fremmer koncentration og produktivitet. Mørkere toner som valnød kan tilføre dybde og elegance, og være det rette valg for dem der ønsker et mere dynamisk udtryk. 

I dagligstuer kan både lyse og mørke toner være ideelle, afhængigt af hvilke udtryk du ønsker at skabe. Varme og lyse toner skaber en hyggelig og afslappet atmosfære, mens sorte eller mørkegrå træpaneler kan være med til at give rummet kant og en eksklusiv følelse. Det samme gælder for soveværelser. Her skaber træpaneler i en mørk farve som sort eller mørkegrå en intim stemning når det bliver kombineret med dæmpet belysning, hvilket ofte gør det til en foretrukken farve. 

Det er også vigtigt at tage rummets naturlige lysindfald i betragtning. Lyse farver kan lysne små eller mørke rum, mens mørke trælameller fungerer godt i rum med masser af lys. For at sikre en harmonisk indretning er det en god idé at tænke andre træelementer i rummet ind i din beslutning, som f.eks. gulve, møbler eller lister.